-
Abonnér
Abonneret
Already have a WordPress.com account? Log in now.
Der var engang hvor man var ude hele fredag og lørdag nat. Så kom pandemien. Jeg ved ikke engang om halvdelen af dem jeg mødtes med dengang er i live idag.
Faktisk er livet næsten ikke til at bære, men jeg går på den anden side ikke rundt med aktive selvmordstanker. Jeg gider bare ingenting mere. Der kommer et tilbud om vaccine en dag, men om jeg tager den, kan jeg faktisk ikke sige idag.
For hvorfor?
Det er jo ikke sjovt at være Dansker. Alt den tid alene har fået mig til at tænke om vi har indrettet os på den rette måde og jeg er efterhånden kommet til den konklusion at det har vi ikke.
For når pandemien er slut, skal vi af uvisse grunde brødføde hele Europa nu hvor Englænderne er ude af EU. Samtidig med så har vi indrettet os så dumt at folk fra EU kan komme hertil og arbejde i kort tid, hvorefter de kan tage hjem og sidde med benene op imens vi andre skal aktiveres eller arbejdsprøves hos en ven af sagsbehandleren så den ven kan få billig arbejdskraft mens de slipper.
Det er ikke retfærdig og alene af den grund burde vi ikke åbne op for landets grænser før al Corona er udryddet og jeg formentlig er væk herfra.
Nej. Livet er godt nok trist for tiden.
Kilde:
Når jeg ser tilbage på 2020, har mit liv ikke været godt. Året bragte mange udfordringer med at finde et job til fremtiden. Jeg har endnu ikke nået mit mål, men jeg undgår “motivationskurserne” på jobcentre, hvor folk, der mister deres job, beordres til at mødes med en spand, der derefter fyldes med iskoldt vand. Så skal du holde dine fødder i vandet, indtil du ikke har nogen følelse tilbage. Det er den straf, de giver dig, fordi du mistede dit job. Det kan man læse mere om i dette link.
Jeg fandt et job gennem en ven. Det er ikke et ideelt job. Jeg var nede på jobcentret, og sagsbehandleren fortalte mig, at det at være SOSU-assistent ordentligt ville være det bedste alternativ. Jeg er ikke god med folk tæt på mig. Jeg er ikke god med at tale med folk. Det var ikke et problem for sagsbehandleren der fortalte mig, er den slags arbejde en skraldespandsoption som man ikke behøver at kunne lide men bare skal se som et sted man går hen og får sin løn. Folkene på plejehjemmene ved ikke, om jeg gør mit job eller ej, fordi de for det meste er mentalt udfordrede. Men hvad så hvis jeg havde et problem med det, fordi jeg selv kunne risikere at blive gammel?
Så jeg vil undgå at sigte mod den branche. Jeg kan godt lide at bruge mine hænder, og det nye job tillader mig det. Jeg arbejder på skift. Da jeg startede, fik jeg besked på at undgå folk fra den østlige del af Europa, der arbejder for en af de andre entreprenører. Det er ikke fordi de ikke kan stole på eller være dårlige at arbejde sammen med. Nej. Årsagen er, at de ofte er ulovlige arbejdere, og de sover tæt sammen i små rum f.eks. 20 personer i deres egen sovepose i små uopvarmede rum, mens de gemmer sig for de danske myndigheder og danske fagforeninger, så de er mere tilbøjelige til at få Covid-19. Så på arbejdspladsen fjerner vi os fra dem.
Ellers kan jeg ikke klage, når jeg tænker, at Danmark i modsætning til de fleste lande på denne jord fik det værste af Covid-19-pandemien. Jeg læser ikke aviser længere. De afspejler kun, hvad det centrale regime i København vil sige. Overalt i denne del af Danmark, hvor jeg bor, hører jeg historier om mennesker, der mister deres job. Der var mange minkbedrifter lige uden for byen, og de mistede alle deres dyr og deres branche resten af livet. De vil aldrig være i stand til at starte igen efter to år, hvor de beordres til at stoppe. Bankerne og alle investorerne sørger for det. De er væk – færdige. De behøver kun at tage deres haglgevær, rette det mod sig selv og få alle lidelser til at stoppe. Jeg er så glad for, at jeg ikke er i deres sko. Jeg tænker på dem hele dagen.
Og det er grunden til, at jeg ærligt tror, at ingen mennesker i noget land har det så svært som vi har takket være denne kinesiske virus. Jeg håber, at vi på en eller anden måde kan lære af det.
Og den allerførste lektion, vi skal lære, er, at globaliseringen er dårlig! Folk skal ikke rejse verden rundt. Hele mit liv – selv mine ferier er tilbragt i Danmark. Jeg har aldrig været i udlandet. Min sociale arv er at jeg tilhører arbejderklassen. Med den baggrund er konceptet med at studere og arbejde uden for Danmark fremmed, ja selv det bare at bo og arbejde uden for mit lokalområde.
Det jeg ser er, at sygdommen blev taget med til Danmark, fordi folk simpelthen rejser for meget. Vi er nødt til at stoppe det, og den anden ting er, at vi har brug for at producere ting lokalt. Vi har maden lige ved vores køkkenvindue. Lodret landbrug, nye fødekilder som tang betyder, at mad kan høstes lige uden for vores vindue. Vi har svin nok i Danmark til at få alt det kød, vi har brug for.
Sekundært er vi nødt til at genbruge alt vores affald i stedet for at brænde det. Der kan sættes meget mere i det.
Sidst men ikke mindst er vi nødt til at se, hvordan vi kan lukke Danmark af fra omverdenen. Hvis færre mennesker krydsede vores grænser, udvides pandemien ikke så hurtigt. Så isolering er nøgleordet, ligesom vi mentalt isolerer de mennesker, der arbejder samme sted som vi, hvis de ikke er fra vores by eller land.
Først da kan vi komme videre. Ja. Der er en vaccine, men virussen vil mutere som den normale influenza, der gør vaccinen forældet inden for få år, og derefter starter pandemien igen, indtil vi ændrer den måde, vi lever på.
At denne ændring virkelig er mit nye års ønske. Så farvel til et år, vi vil glemme, og god dag til nytår, hvor vi lærer at se bedre ud for os selv.
Ikke så langt herfra – i Sindal – har den under tiden tætte, men også lidt bizarre kontakt mellem enlige mænd og deres dyr på gården medført at smitte med Covid-19 nu kan hoppe mellem mink og mennesker. Et ældrecenter er ved at blive udryddet for beboere og man prøver at finde ud af hvor de enlige landmænd handler eller på anden måde mødes med mennesker.
Der er ikke pigtråd omkring Sindal, men det er vel kun et spørgsmål om tid.
Jeg er i arbejde igen
Jeg har været glad for at jeg for nogle år siden blev tvunget til at sælge mit firma, da E-conomic uventet rev økonomien væk ved at sætte licensprisen op. I dag vælger mange virksomeheder at have deres programmer i skyen via abonnementer. Det medfører øget risiko for hackning, men også at ens virksomhed kan blive tvunget i graven, da der i de fleste kontrakter åbnes mulighed for at kunne licens-prisen op med alt for kort varsel. Men sådan er verdenen. De rige slipsedyr skovler ind, mens vi håndværker må nøjes med krummer.
Det er ikke for sjov at det hedder “Danmarks Riges Grundlov” for de fattige i Danmark har ingen rettigheder eller love til at beskytte dem. Det er kun noget forbeholdt for de rige.
Danmark er med stort sandsynlighed det sted på kloden hvor det er hårdest at leve når man ikke har et papir fra universiteterne. Hver dag byder på lidelse, hver dag byder på gang op af bakken.
Jeg er dog så heldig at jeg har været hjemme med lønkompensation. Nu er jeg tilbage på arbejde igen. Mester har ikke haft det så let og vi er ikke fuldtallige endnu.
Hvad med næste bølge af Covid-19?
Vi kan ikke lukke samfundet ned igen. Vi kan ikke forhindre enlige landmænd som dem ude i Sindal med at fornøjre sig med deres dyr ude i stalden. Hvad kan vi så gøre?
Ja. Vi må gå på arbejde og så nethandle. Det er synd for butikker og restauranter, men fremtiden er nethandel, Take-Away og hjemmedruk med vennerne. Vi kommer til at leve som vores tip-olde forældre hvor mange aldrig havde været uden for deres by eller land. Vil vi savne det? Måske, men det er meget hyggeligt at sidde hjemme foran skærmene og så kunne bedømme verdenen på afstand istedet for at tage ud i den.
Vi ved alligevel bedre end nogle andre på denne klode, så der er ingen grund til at trække os selv ned ved at opsøge andre.
Ja. Sådan bliver fremtiden. Den er ikke så sort endda.
Jack1993's Weblog 