Vi er fattige og hvad værre er at I har gjort os afhængige af samfundet i stedet for at lukke øjnene og lade os have arbejde ved siden af studiet. Jeg havde sammen med nogle kammerater en fin forretning gående hvor at vi malede for folk, men den forretning må vi lukke fordi at folk ikke kan betale os kontakt længere og så kan det ikke løbe rundt, hvis vi skal betale afgifter og skatter.

Prøv at tænke tilbage på da I var unge. Hvor mange “vennetjenester” har I ikke udført. Den ene hånd vasker den anden plejede vi at sige.

Der er ikke ret mange som kan leve af SU. SU-lån er der heller ingen som tør tage. Min onkel blev færdig med sit universitet i 1970′erne og han er ikke færdig med at afdrage på gælden. Over 20 procent steg lånet med hvert år. Renten er næsten billigere nede hos rockerne og de klipper kun fingrene af hvis man ikke betaler. Hos Staten forfølger de en til verdens ende og mere til.

Jeg ved godt at mange i andre lande så lader forældrene spare op til uddannelsen og det ville måske også have været en løsning at få de gamle til at betale hele vejen, men så mange penge har de ikke og efterlønnen bliver så udhulet at det eneste som de har rendt rundt og har talt om som deres mål i livet siden at de var 30 bliver helt uopnåeligt.

Jeg dropper nok min uddannelse og vælger at arbejde i bar i stedet. I længden er det måske ikke den bedste løsning, men det er selvfølgelig under forudsætning af at man ønsker at blive gammel. Jeg vil meget hellere feste nu og så kun blive 60 end at jeg gider at slæbe mig igennem livet med en studiegæld for at få en pension til sidst man kun kan få hvis man bliver tæt ved 100 år gammel.

Jeg har respekt for Sofie’s udsagn. Jeg læser at der er mange blandt dem der kommenterer i BT der også mener at uddannelser er for de rige dvs. at forældrepar i dag bare skal være klar over at det påhviler dem at spare op så børnene kan få en uddannelse. Det kan de have ret i da al den snak om at bryde den sociale arv reelt er tom. Man kan ikke bryde med sin fortid. Når jeg tænker over det så er det måske en god ting at jeg stopper med studiet og vedkender mig hvorfra at jeg kommer.

Min mor spurgte om jeg ikke ville have dette frivillige bevis, som nogen går op i. Hun sagde at det måske kunne true min fremtid hvis jeg ikke havde et sådan. Jeg så på hende med åben mund indtil at hun knækkede sammen af grin og sagde at det var for sjov. Der fik hun mig.

Nå, det er tid til at lægge sig hen. Fortsat god dag.

Der skal jeg aldrig hen.

Jeg ved ikke om det betyder at jeg nu skal droppe ud af min uddannelse og arbejde på fuld tid som ufaglært løsarbejder. Det ser ud som om at det er den eneste mulighed som tingene er, hvis jeg ikke kan hjælpe med byggearbejde om sommeren. Det er en vanskelig tid vi lever i og hele min fremtid er nu sat over styr.

Jeg tror ikke at de er klar over hvad det koster at være en del af livet i Jomfru Ane gade som studerende. Det vil slet ikke kunne betale sig at studere noget med IT, hvis man skal leve for en så lille løn når man er færdig. Så jeg er ved med at se på noget andet. Hvad det bliver ved jeg ikke.

Nu fortæller landets aviser os så at Danmark klarer sig godt når det handler om integration.

Folk har let til at klage, men de skal bare være noget mere kreativ.

Prøv at læse om denne Iranske flygtning, der kom til Danmark i 80′erne. Hun skiftede navn, fik dansk statsborgerskab, fik sig noget erfaring på papiret hvorefter at hun blev direktør i et selskab, der sælger flymad.

Problemet er bare at folk ikke går skridtet fuldt ud. De sætter sig hen og piver. “Vi bliver dømt på forhold.”, “Politiet holder særligt øje med os.”, “Vi kan ikke gå i byen. Vi bliver ikke lukket ind på diskotekerne” osv.

Jeg vil kun sige: “I mangler mod”. Skift det forbandede navn hvis en karriere betyder så meget for Jer. Jeg vil jo også hurtigt skifte navn til Jack Hansson istedet for Jxxxxx Hansen, hvis jeg rejste til USA eller England.

Så lad være med at pive. I kan godt.

Nu læser jeg så at nogle efterskole elever fra Lundby Efterskole var sejlet ud på Præstø Fjord i et skidekoldt vejr.

Når jeg nu tænker tilbage tilbage på min egen tid på efterskole som var nederen, så kan det naturligvis ikke sammenlignes med risikoen for at miste livet, men tænkt at være sendt så langt væk og så samtidig blive pålagt opgaver som man kan se er farlige. Det blæste en halv pelikan og alligevel vælger de at sejle ud.

Jeg har søgt på nettet og der er vist regler for det, men skolerne er ligeglade fordi at de blot får et lille rap over fingrene når det går galt.

Jeg er ked af det på deres vegne og håber at alle klarer den. Den mest triste tid i mit liv kommer tilbage til mig så jeg tror at jeg stopper nu.

Jeg har regnet på det og kan arbejde fuld tid. Alternativet er at låne. Resurs tager 32 % i rente hvis man låner 40.000 kr. til et år og jeg har ikke forstand på at sidde nede i min forældres bank, så det er hos et kontokort selskab at jeg skal søge pengene.

Men hvad så hvis jeg ikke får job efter eksamen? Eller hvis jeg vil læse videre? Det er for usikkert at starte livet med en så stor gældsbyrde.

Er der nogen som har prøvet at droppe ud et års tid for derefter at læse det sidste år? Kan det overhovedet lade sig gøre eller skal man sige at det er det?

Jeg trænger til noget hjælp her.

Jeg går i Gymnasiet. Jeg var ikke i Prag bare fordi at jeg bor i Aalborg. Det var en handelsskole, der var dernede.

Jeg er ikke så dum at jeg tager til udlandet med skolen. Jeg gider ikke at blive kørt over, røvet af narkogangstere eller blive sigtet som følge af utilfredshed med en vares kvalitet som det gik de andre. Brok dig i en udenlandsk butik hvor at det ene ord tager det andet – så er der ikke langt til at det bliver opfattet som et røveri.