Jeg vil hellere sidde i klassen og sove end at tage fri fra skolen for at arbejde for en befolkning i et land, der selv har gjort alt for at bringe sig i den situation, som de er i.
Der var orden i dette smukke land som Cecil Rhodes opbyggede i respekt for den indfødte kultur indtil at den nuværende præsident kom til. Han har kørt landet i sænk og nu er de nød til at acceptere almisser. Vores historielærer har fortalt os hvordan at forfatteren Georges Remi allerede i 1930 så malende beskrev hvorfor at det aldrig ville fungere i Afrika når vi gennem en omrejsende journalist følger hans oplevelser i det der i dag kendes som Den demokratiske republik Congo. Demokratisk er så gavmildt et ord, hvilket to Nordmænd nok vil være enige med mig i. Der er ikke meget demokratisk over Congo selvom at det fik en af de nok mest grundige forberedelse oplæg til selvstændighed, da Belgierne trak sig ud.
Der er intet, absolut intet sted hvor at Mugabe kan lade en fyr som Saddam Hussein stå tilbage. De har begge gennemført de samme slags grusomheder i mod deres befolkning og der rejser sig straks et spørgsmål om hvorfor at dette land ikke forlængst er blevet invaderet. Svaret på dette spørgsmål er let: De har ingen olie.
Hvorfor så spilde tid på dem i forbindelse med operation Dagsværk? Hvad er den skjulte agenda?
Måske findes den i at Operation Dagsværk blev stiftet i en tid, hvor at Mugabe var en frihedshelt for de unge, fordi at han omstyrtede en valgt regering der havde fået et dårligt ry. I disse kredse er man ikke glad for at datidens helt er forvandlet til nutidens despot. Det er nederen for dem.
Men jeg gider ikke at være med til hvidvask af historien og ærlig talt så siger det mig heller ikke meget om de har noget som helst i dette land at gøre godt med. Vi har mindre og mindre i Danmark. Det seneste påfund skulle være betaling for undervisning på universiteterne. Det ville ligge et alvorlig pres på forældrene. Har de ikke penge til børnenes uddannelse, så slutter børnenes muligheder før at de starter. Er Danmark en velfærdsstat. Jvf. mine forældre er der ingen efterløn mere så en velfærdsstat er Danmark ikke.
Hvis man vil vide lidt mere om operation Dagsværk, så se hjemmesiden:
Det er ikke artige sager man kan læse der.
Det kan ikke være meningen at man skal bruge sin vigtige undervisningstid på andre mennesker. Der er i hvertfald ikke nogle folkeslag ude i verdenen som tænker på Danmark og med alt det som flyder og alle de muligheder vi unge ikke længere har burde der være brug for nødhjælp til Danmark fremfor nødhjælp fra Danmark.
Man føler sig snart hensat til Iran eller Utah (En fra klassen var fange eller udvekslingsstudent der et års tid).
Det trækker langsomt i retning af at der er nogle som vil forbyde køb af alkohol for unge under 18. Så bliver det ligesom i USA hvor at unge kommer i institution for at forfalske ID-kort eller være på stoffer istedet, når de ikke kan drikke.
Min familie fra Sjælland snakkede om det da de hentede min fætter hjem til Djævleøen. På deres lokale Folkeskole sælger pusherne stoffer gennem hækken ud til Susåen. Vi taler om salg til unge knap nok konfirmeret. Det er forkert, men hvad skal de unger gøre? De kan ikke gå ned i supermarkedet og købe øl!
På Gymnasiet har de en fredagsbar og den har reddet min røv flere gange. Uden de kammerater som jeg hænger ud med om fredagen havde jeg ikke fået de rette tip til at klare opgaverne i matematik. Et forbud for køb af alkohol for unge under 18 vil ikke blot være nederen. Jeg ville droppe ud og tage arbejde på en arbejdsplads hvor at der er voksne kollegaer man kan drikke med.
Min klassekammerat som var i Utah boede i en by som hedder St. George. Han fik virkelig skubbet til mit efterskolemareridt (Ja, jeg vågner badet i sved med tanken om at være tilbage ude i skoven mellem Ringsted og Roskilde) da han fortalte om at hovedgaden rummer den ene aflåste efterskole efter den anden hvor at unge typisk fra Californien hvor at der er visse regler bliver slæbt til i håndjern og fodlænker ligesom hende den politiske fange Camilla Broe. Der er simpelthed firmaer som lever af at hente teenagere i deres hjem betalt af forældrene blot fordi at de har smagt en enkelt øl eller ikke vil spise spinat. Det kan man også læse om i et gammelt nummer af Berlingeren.
Der er for nederen!!
Sådan skal det ikke være i Danmark. Danmark skal ikke være en politistat for unge under 18 år. Jeg vil ikke være fange i mit eget land uden tilladelse til at more mig eller være glad. Det har jeg prøvet en gang i mit liv. Det skal aldrig ske mere.
Jeg så at man planlægger at bygge et universitet i Kina.
Hallooo!!!!
Det er i de store byer her i Danmark at vi har brug for pladserne. Alt for mange bliver pisket ud i de små byer hvor at deres forældre så kommer til at hænge på små usælgelige lejligheder.
Det kan ikke være meningen at fordi at man drømmer om at komme videre i livet skal smide forældre, kæreste og kammerater væk. Det er en for høj pris at betale.
En kammerat som dog har taget turen til Roskilde var ved at dø af grin over at det netop blev Kina dette nye center skulle placeres i. Som han siger. Det har de prøvet. Kinesere er rene slaver som er vant til at blive fortalt hvor skabet står og kan de ikke fatte det, så venter et nakkeskud. Der dukkede nogle op i Roskilde og de var knapt noget 5 meter ned af gangen før at de sad fast og ventede på at blive ført til biblioteket og ovenikøbet at få udpeget hvad de skulle læse og skrive efter.
Det gik derfor hurtigt i sig selv.
Min kammerat sendte mig en artikel som fortæller lidt om at kravene til selvstændighed ikke trænger ind i hos mange udenlandske studerende. De skal bæres på hænder og fødder.
Det kan så medføre at det sammen niveau falder til gene for alle de studerende – ikke mindst de danske, der om nogle betaler gildet.
Jeg husker episoder fra fredagsbaren på Gymnasiet. En fredagsbar er vital for socialiseringsprocessen. Det er bare så nederen, når de ansvarlige studerende har glemt at købe ind.
Der er nogle i min klasse som jeg aldrig har talt med og som jeg kun kender navnene på fordi at jeg kort tid før at jeg skrev dette slog deres navne op. Årsagen er at de ser sig for fine til at drikke sammen med os. De fejrer iøvrigt deres højtid i nat, så jeg tvivler på at de kommer i skole imorgen.
Men tilbage til univerisitetet i Kina. Hvem har dog fået den vanvittge ide?
Og så skal unge danskere rejse derud. De kommer hurtigt i problemer og så nytter det ikke at de når at flygte ud. Vi husker Camilla Broe, der leger politisk fange i Florida indtil at de kan få en skueproces på benene. Hvem vil risikere sit liv ved at rejse til Kina, hvor loven er noget anderledes end i Danmark?
“Siden at du kom hjem fra efterskolen har du været negativt imod hele verdenen” sagde min mor den anden dag. Siden kom hun så med en lang udredning om at de mere end noget har fortrudt at de lod mig rejse og ikke straks meldte mig ud, da det ikke gik. Den lange udredning valgte jeg at overhøre, men den første sætning fik mig til at tænke.
Det er måske sandt at dette massive overgreb som jeg blev udsat for har sat sig livsvarige spor i min sjæl. Jeg følte mig som den politiske fange Camilla Broe som sendt til Florida på et ukendt anklageskrift. Jeg blev placeret under forhold som var mig komplet ubekendt og langt fra mit lokalsamfund. Jeg måtte konstatere at selvom vi nok tilhører samme land, så er der en massiv forskel på vores levevis. En forskel som kan give ar på sjælen, hvis man ikke får muligheden for at trække sig ud igen.
Jeg tror at det som gav udslaget var at der blev stillet betingelser for min befrielse kombineret med en form for selvbebrejdelse over at jeg faktisk tog afsted frivilligt. Jeg var ung og naiv dengang. For ung, for naiv. Græsset var grønnere på den anden side tænkte jeg. Mand hvor blev jeg voksen på 14 dage. Det er rigtigt at man siger at efterskoler giver en 7 år for det ene år at man er der. Jeg vil påstå at de første 6 år gives i løbet af de første 14 dage. Pludselig var min barndom væk. Pludselig havde jeg den kynisme voksne ellers er de eneste til at bære rundt på.
Jeg har tænkt nøje over om der var nogle positive sider af mit ophold. Ja, jeg skal ihvertfald ikke være udvekslingsstuderende. I kommer ikke til at se mig siddende i et amerikansk fængsel fordi at jeg valgte at rejse hjem istedet for at hjælpe et fremmed regime for jeg rejser slet ikke ud af landet mere.
Der er iøvrigt nyt om min fætter som har boet hos os næsten på fast basis. Han kan nu vende hjem til sin familie. Vi har forsøgt at pakke ham ind, men han lider et afsavn som mange unge danskere i denne hårde tid. Jeg håber at han får det godt selv om han nu må vælge at finde en anden levevej frem over.
Jeg synes at jeg og de unge på min alder møder så meget modgang. Arbejdspladser forsvinder fordi at de lande vi skal konkurrere med ikke har social omfordeling via skattesystemet som min lærer vil kalde det. De accepterer at deres fattige dør af sult. Alligevel så sender vi arbejde til disse lande.
Hvad skal vi gøre? Skal vi efterligne disse lande? Vi er jo medlem af EU og min lærer snakker om harmonisering som om at det går ud på at vi alle skal have det lige dårligt.
Jeg synes ikke at jeg er for negativ når man ser på hvilken verden jeg vokser op i, men min mors sætning skuer alligevel i mine øre for hvad hvis:
Hvad hvis jeg aldrig havde set en efterskole?
Havde jeg så stadig været et barn med evnen til at fatte umiddelbar glæde?
Kunne jeg fortsat tro på at græsset er grønnere på den anden side?
Kunne jeg forsat tro på at der er reel nød ude i verdenen, selvom at alle efterhånden afsløres som svindlere?
Jeg det ikke. Er det forkert at tænke på den vej som ikke blev taget?
Det har aldrig været mere usikkert at være ung i Danmark.
På grund af vores overlegne uddannelsessystem strømmer udlændige til, når de ikke kan få kvalitetsuddannelse i deres hjemlande og de holder os andre ude eller tvinger os til at rejse til fjerne afkroge som Slagelse eller Esbjerg for at få vores uddannelse. På den måde mister vi kontakten med vores familie og venner. Dette massive tab er vi så nogle, deriblandt mig, som ikke er parate til at lide. Derfor får vi ingen uddannelse.
Derfor er jeg glad for at Folketinget nu regner med at det skal koste 3.000 kr. at tage den prøve som skal sikre dem statsborgerskab i Danmark.
Måske kan det sende et signal om at de ikke er velkomne i Danmark. Det er ikke fordi at jeg har noget i mod dem og faktisk har jeg ondt af dem. De tror at de kommer til noget bedre, men de ved ikke hvor hårdt vi egentlig arbejder. Bare se på al den ballade der var med nogle kinesere for år tilbage. De misforstod helt hvad det ville sige at studere. Her i landet er der ikke nogen som kommer og tæver dig, hvis du ikke laver dine ting. Dine forældre slæber dig ikke til en boot camp, hvor at du kan bestå eller dø hvis du klarer dig dårligt i skolen. Så resultatet er at de generelt klarer dårligere og samtidig trækker alle andre ned. Både for deres skyld og for vores skyld burde de holde sig væk.
Vores land er hårdt ramt af alle de ekstra udgifter som denne indvandring medfører og nedskæringer ses alle vegne. Arbejdsløsheden er steget kraftigt på det seneste og det står klart at der snart må ske noget. Du får svært ved at finde et land, hvor at befolkningen har det så hårdt som os.
Men denne nye afgift giver et spinkelt håb om en bedring. Lad os alle krydse fingre.
Det er snart helt umuligt at finde ud af hvad man skal sigte efter. Først og fremmest så blev ens eksamen på grund af forskellige omstændigheder ikke just brugbar. Der skulle suppleringskurser til og det kan ikke være meningen at den sommer i ens liv som formentlig er den sidste med rigtig fest skal spildes blot fordi at en studievejleder rådgav en om det forkerte niveau i et fag.
Men kørt er kørt. Jeg har hængt beviset op på væggen og finder mig et arbejde. Der går nogle år før at mit kørekort kan bruges på samme måde som de gamles. De har kørt som sælger, men hvis jeg kører som dem så ryger kortet, hvor at de højest risikerer et klip. Når jeg ikke kan være lige så effektiv som dem, så lader jeg være.
Men planen er indtil videre at arbejde lidt omkring og få tiden til at gå til at jeg kan køre igennem.
Så hører jeg at en kommision vil gøre det dyrere at få efterløn. Jeg troede ikke at jeg hørte rigtig. Mine forældre er snart ved den alder hvor at de kan trække sig tilbage på efterløn. Jeg kan se på dem at livet ikke har behandlet dem godt. Blodtrykket er helt i top og alt for mange kilo på sidebenene har givet dem problemer med ryg og ben. Som de siger havde de ikke regnet med at leve så længe, de har altid valgt at leve godt. Som resultat af dette er de nedslidte.
Hvad med mig? Jeg vil ikke gå i munkekloster. Jeg vil have lov til at gå i byen fra torsdagen med et job der ikke kræver at man giver det en tanke udenfor arbejdstiden, nu hvor at Camilla Broe sagen viser at det er blevet for farligt at rejse til udlandet.
Heldigvis var der tilstrækkelige med politikere på Christiansborg, som havde mandshjerte til at skyde forslaget ned.
Men fremtiden er usikker for mennesker som mig der blot vil arbejde lidt og fortsætte med at bidrage til at Danmark forbliver den gladeste nation i verdenen.
Så er det at man bliver lidt sur over at folk vil lave støtte koncerter for afviste asylansøgere. Hvad har de gjort for landet? Jo, nogle af dem hæver diverse sociale ydelser imens at de er højt lønnet i andre lande.
Hvis vi skal lave koncerter for dem, så bør vi også lave koncerter for Camilla Broe og os andre der konstant risiker at miste vores borgeret til efterløn, blot fordi at nogle kommisioner vil i medierne.
Vi er i sandhed den mest pinte befolkning på jorden og der er ingen som vil hjælpe os.
Det er lidt af en rørende artikel, som Politiken bringer omkring Wissam, der er en af de Irakere, som står på listen til udvisning.
Og indrømmet han har gjort en indsats for at passe ind. Havde man ikke valgt at styrte Saddam Hussein som led i krigen mod terrorisme, så havde han formentlig fået permanent asyl.
Men sådan blev det ikke. Iraq er klar til at modtage deres borgere i et befriet og fredeligt land.
Der har selvfølgelig været røster fremme om at landet ikke er så fredeligt som Danmark, men vil det være retfærdigt at måle deres dagligdag med vores når der er tale om to forskellige kulturer med forskellig værdigrundlag? De bedste til at vurdere om deres land fungerer må være det folkevalgte styre som landet har. Især de sidste dage har vi følt hvor irriterende det er når internationale organisationer kritiserer vores valg.
Det er selvfølgelig ikke sjovt at skulle starte et voksenliv i usikkerhed og her er vi faktisk placeret i en ens situation.
Jeg ved ikke hvordan at jeg skal klare mig, når jeg en dag er færdig med at arbejde. Jeg mener, jeg har set hvordan at lyset i mine forældres øjne slukkede da vore politikkere ødelagde efterlønsordningen. Hvad skal der sket med mig, når alt fejlede så grusomt for mine forældres generation?
Det lyder grusomt, men den eneste realitiske løsning er at de rejser hjem. Det gør ondt på mig når jeg ser på hvor meget at mine forældre har mistet og det siger på trods af alle de sammenstød vi har haft. Det var trods alt mig selv der var dum nok til at plage om at tage på efterskole uden at have undersøgt hvilke latterlige krav de havde.
Nu er Danmark som følge af at vi har forsøgt at redde hele verdenen blevet et plaget land og for at kunne rejse os selv, så må vi skue indad og rette ulighederne op, så vi igen kan skaffe befolkningen en ordentlig efterløn. Først da kan vi have overskud til at tage os af andre befolkningsgruppers nød.
Wissum begik kun en fejl. Han valgte et land, hvor at befolkningen i dag er lige så nødlidende som befolkningerne i selv de mest krigshærgede lande. Der er ingen vilje til livet mere, når vi intet har at se frem til og derfor må vi skære ind til benet med hensyn til vore udgifter, selvom at det gør ondt.
Vi har min fætter boende, men som om at det ikke er nok, så er min kusine grund til bekymring i familien.
Nu skulle man mene at en teenager, som har høj-karakter, er motiveret, ikke drikker og ikke er i et forhold knap kan betegnes som en bekymring.
Når familien er sammen og samtalen falder på den “udsvævende ungdom”, så er er hendes handlinger ikke de der snakkes om. Det er mere mine drukture, som er emnet.
Men til min onkels 60 års fødselsdag i Lørdags var hun EMNET!!
Årsagen er at hun vil studere noget international business something. Jeg ved ikke hvad det er. Kun at det kræver et karaktergennemsnit ud over det sædvanlige. Det er ikke problemet. Hun bor i sine bøger. Hun skal nok klare det.
Men hun vil et år til USA og det har fået hendes forældre til at skide grønne grise.
Det er den seneste tids sager, der har fået dem op på dubberne. Forældrene læser også aviser. De ved at Danske og Amerikanske love er forskellige og så har de skam at melde mig i familien, så de ved hvordan at teenagere er.
I USA må de åbentbart først drikke øl, når de er 21. Ikke at jeg tror at det bliver et problem for min kusine for hun hverken ryger eller drikker, men hvis alle mulige High School film skal stå til troende, så kan unge på 16 år som min kusine blive arresteret, hvis de træffes til en af de undergrund fester, der efter sigende skulle finde sted derovre.
Så hendes forældre er bange for at hun efter 10-15 år pludselig skulle blive udleveret til retsforfølgelse ganske som hende Camilla Broe-typen.
OK. Forældrene lyder lidt som om at de er overgearet og oppe og køre på noget.
Men….
Hvilken straf skal det have at købe tøj til nogle smuglere og være boksebold for en voldelig kæreste? 63 år. Lidt for vildt efter min mening!
Så jeg forstår forældrene, selvom USA, kørekort på 6 minutter og High School fester med lidt “ukrudtstobak” lyder som vildt fedt!
Til festen fortalte forældrene om hvordan at de havde set på det juridiske. Mine forældre kunne også huske en sag om en engelsk studerende som fik 22 års fængsel for at have fået en død baby i pleje fra nogle fraværende forældre, der ikke gad deres barn. De fortalte at der lige er offentliggjort rapporter, der frikender hende. Jeg har søgt på sagen og det var rigtig. Hun hedder Louise Woodward, men de 22 år blev til tiden i varetægt plus udvisning. Men al den varetægtsfængsel fordi at man dengang ikke havde udviklet tingene godt nok, lyder lidt farligt. Hvor mange mennesker frigives ikke fra dødsgangen på grund af nye moderne beviser? Louise Woodward var 2 sekunder fra at havne på dødsgangen. Hvis de havde vedtaget stramningen af loven, så havde hun været død i dag og de beviser der 10 år senere frikendte hende havde ikke nyttet noget.
Udvekslingsstuderende lever livet farligt – selv her i Europa. I Berlingske har de skrevet om Amanda Knox (lækker sag) som er blevet syndebuk i en eller anden mordsag i Italien blot fordi at anklageren har en beskidt fantasi.
Jeg forstår min kusines forældre og det er store ord fra mig, som ellers har respekten for forældrenes generation på et meget lille sted.
Et eller andet sted så vil de det os godt selv om det nogengange bliver vist på en forkvaklet måde.
Min fætter på lidt uden for København. Der har han boet i mange år. Nu skulle han så studere og der var ikke plads, men han blev henvist hertil. Det er han ikke ene om.
Det er han ikke glad for.
Vi hænger på ham og han spiser her de fleste aftener, men han er så nede over at være væk hjemmefra.
Jeg mindes min efterskoletid. Selv om at det ikke var hjemve, men derimod sindsyge krav hele tiden, som fik mig til at afbryde opholdet, så kan jeg forstå at hjemve fylder meget i folks sind.
På en eller anden måde er det uretfærdig. Hans forældre har bosat sig et meget dyrt sted. Den pris, de har givet for deres frimærke kunne sikre dem flere tønder land herovre, men hans forældre bosatte sig der for at investere i fremtiden for deres børn. Når det så kommer til stykket, så bliver han sat ud af spillet fordi at Danmark er så åbent at alle mulige unge ude fra verdenen kan søge ind her fordi at deres hjemland ikke gider at lave skoler.
Det er fandme nederen.
Det er ikke fair.
De sidste par aftener er han begyndt at svæve om hvorvidt at han skal give op og flytte hjem for at lave noget andet. Det gør lidt ondt på mig at se ham opgive sin livsdrøm, men omvendt skulle jeg stå i den situation at jeg skulle opgive Jomfru Ane gade og festerne hos kammeraterne ude ved Hasselris, så ville jeg straks droppe ud for at tage arbejde i et supermarkedet eller få tiden til at gå hos McDonalds (McJob karriere).
Vi finder det alle så uretfærdig og hvad skal man sige til en person, som landet har sendt i exil. Jeg kan faktisk ikke trøste ham. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige!
Igennem mange år så har socialdemokraterne som de hedder nu sikret Danmark en velfærdsstat. En stat, hvor at vi har et sikkerhedsnet, som varetages af uddannet arbejdskraft.
Det vil Bertel Haarder nu gøre op med. Alle skal tilbydes et frivilligt arbejde jvf. en artikel i avisen Information.
Her har han travlt med at afvise at den skumle bagtanke er at erstatte personale i plejesektoren med frivillige unge. Hvem stoler på hans ord? Har hans regering sammen med andre partier i Folketinget ikke gennemført det ultimative bedrag, da de udhulede efterlønnen? Tror han virkeligt at Folketinget kunne snøre vores forældres generation uden at vi tager ved lære? Hvor naiv kan man være?
Det skulle udvikle os, siger han.
Jeg har været på efterskole. Jeg har arbejdet gratis på trods af at mine forældre betalte flere tusinde kroner til skolen hver måned. Det blev jeg kun bitter over. Han snører ikke mig og jeg skylder iøvrigt ikke samfundet noget som helst, når de har fjernet efterlønnen. Hvis frivilligt arbejde udvikler noget, så er det kynismen blandt de unge.
Forslaget er en glidebane imod et samfund som USA, hvilket han får indrømmet i artiklen, men det er en fejl at sige at vi kan lære noget, for det kan vi ikke.
Faktisk bliver jeg en anelse sur over at han kan tro at vi er så dumme at vi falder på den. Jeg kender den årlige Operation Dagsværk, hvor at danske unge arbejder gratis mod at støtte hvad der tidligere har vist sig at være terrororganisationer, som da man gik ind i et land som Nicaragua hvor at landets lovlige regering blev angrebet af rebeller der ville opstyrte styreformen. Det var ikke gået idag, hvor at man holder øje med når pengene forlader landet så disse terrorstøtter kan blive dømt.
Moderne unge kender godt verdenen. De bliver hjemme i stadig større grad.
Men når der er så lidt tilslutning til Operation Dagsværk, hvorfor skal unge så bruge deres tid på frivilligt arbejde samtidig med at presset fra selvsamme regering om at de unge skal gøre sig hurtigt færdige med deres uddannelser aldrig har været større?
Der er ingen fornuftige argumenter for at vi skulle gøre noget for andre, når der ikke bliver gjort noget for os. Så står mistanken om at det at han ønsker er en underminering af vores velfærdssamfund alene tilbage.
Hvor er Socialdemokraterne henne? Har de andre medlemmer end Helle Thorning?
Det ser sort ud for Danmark.
