Som man kunne læse i Wikipedia, så giver vi i Danmark karakterer efter en meget stram politik, hvor at man i udlandet bogstavlig talt uddeler bolsjer.
En artikel i Advokat-samfundet fortæller historien om at arbejdsgiverne som regel har skrevet et karakter-gennemsnit på 9 dvs. lidt over middel jvf. den gamle 13-skala.
Nu har man så set på en af topscorerne på Bachelor-uddannelsen og ser bliver karaktergennemsnittet 8,6.
Det gør at Danske studerende kommer bag i køen internationalt fordi at de bliver fanget mellem et krav om høj faglighed og en uforståelig beundring for det grønne på den anden side af plankeværket. Jeg bemærker mig følgende fra artiklen:
Eksamener fra udenlandske universiteter tæller også på plussiden, men af andre grunde end man måske skulle tro.
- Vi ser positivt på et ophold i udlandet, fordi det giver en personlig udvikling at være ude på egen hånd i et fremmed land, og det giver en sproglig ballast, som er vigtig. Men det faglige er kun i begrænset omfang anvendeligt i Danmark, siger han.
Det giver ingen mening. Alle ved at der intet fagligt indhold er i udlandet. Der er intet at anvende i Danmark. Det er derfor at f.eks. et år på en High School i udlandet intet tæller i et overlegent Dansk uddannelsessystem. De kunne lige så godt godkende et år på stranden på Gran Canaria som kompetencegivende.
Så næsevis beundring af det eksotiske tæller i højere grad end hårdt arbejde på et Dansk studie.
Jeg gider det simpelthen ikke mere. Jeg dropper ud og finder mig et anstændigt arbejde til sommer.
Jeg er godt nok overrasket. Når de fleste uddannelser er svært at få akkrediteret, så undrer det mig at man nu vil gøre mere for at lokke danske unge ud i verdenen hvor at de kan risikere fup og bedrag, samt ikke mindst opfundne sigtelser som det skete for Camilla Broe m.fl.
Jeg som troede at man var fornuftig nok til at sørge for at danske unge kom hurtigere igennem Danske uddannelser end lotterimaskiner i udlandet der blot udsteder eksamensbeviser fra en automat.
Dem som læser min blog husker måske historien om min flyvske kusine. Hun opgav en tur til USA da det er for farlig når man tænker på den tur i rujsebanen mennesker som Louise Woodward, Camilla Broe og en Amanda som jeg læste om i BT har fået.
Hvad skulle hun også derovre selv om det var knap så farligt? Det er svært at få et ophold godkendt og i de tilfælde hvor at det sker, så sker det ofte tæt på eksamen så man måske lader ophold slippe igennem der burde være afbrudt. Se en læserbrevsreaktion på denne artikel i Fyens Stifttidende. Måske er der mange som presser SU-styrelsen til at udbetale penge på et tyndt grundlag.
Det seneste nyt fra familien er at hun ser på et ophold i Europa. Her læste jeg i denne uges udgave af min mors blad (Ude & Hjemme) om en sag om en Amerikansk studerende ved navn Amanda Knox der er blevet indblandet i mordet på en eller anden engelsk studerende som ingen husker navnet på. Hun tog til Italien og på grund af at man i den pågældende by havde haft en seriemorder der aldrig blev fanget, så greb politiet det første halmstrå de kunne få fat i.
Når jeg læser reaktioner på nettet og ser bort fra fordømmelser fra promenente personer fra det politiske liv som Senator Cantwell og fra industrien som f.eks. Donald Trump for alene at se på hvad Danskere mener, så er det klart at denne skue proces, som Amanda Knox blev udsat virker bedre end en skræmmekampagne lavet af undervisningsministeriet for at forhindre et sabbatår.
Hvordan får vi gjort noget, så min kusine bliver mere jordbunden og bliver her i landet. Det ville være virkelig nederen, hvis vi skal læse om at hun sidder i fængsel dernede et sted.
Referencer:
Mine unger må ikke studere i Italien (Det mener Joensen – blog)
Chokerende nyt fra Italien (Livserfaringer – blog)
For nogen tid siden fik vi den nye 12-skala indført når der skulle gives karakterer. Desværre så skal der ofte præsteres det samme for et 12-tal som skulle til at få et 13-tal i gamle dage.
Det betyder en del, fordi at man har vedtaget at A som karakteren 12 svarer til på ECTS skalaen skal gives til ca. 10 % af de unge som er oppe det pågældende år. Det betyder at man skal være meget påpasselig med at finde en årgang af idioter for at få en god karakter idet at ens præstation nu er relativ i forhold til den årgang, man er op med istedet for at være baseret på nogle absolutte kriterier for hvad der skal til.
Da topkarakteren således uddeles som slik i udlandet kontra situationen her i landet hvor at man skal have præsteret et stykke arbejde ud over det sædvanlige, så får det den betydning at vores pladser på universitetet udfyldes med de rene dovnedirikker på bekostning af elever her fra landet.
I bladet information fandt jeg en stykke om dette problem.
På Wikipedia kan man læse at topkarakteren gives i dobbelt så mange tilfælde i udlandet som i Danmark.
Jeg synes at det er for dårligt at vi bliver holdt for nar. Jeg kan godt forstå at dem som søger ikke godkendte skoler her i landet, når de godkendte er overfyldte af udlændinge der kommer ind ved at ligge på ryggen. Det er sådan set OK når det etablerede system snyder de unge med at indlemme medstuderende er er lette på vægten.
Men vi burde gøre noget. Især erhvervsvirksomhederne burde se mere betydelige mere kritiske øjne på udenlandske eksamensbeviser. Der er en tendens til at vi lader os impornere at nogle fine udenlandske ord, hvilket Castberg og Bagger er tydelige eksempler på. Der er ingen problemer med fup-universiteter. De er nødvendige for at mange Afrikanske lande overhovedet kan have et embedsværk. Et ikke-godkendt universitet i Jylland uddanner i stor stil embedmænd til netop dette kontingent. Men her i landet må vi kræve højere standarder.
Genindfør 13-skalaen og gør det lidt vanskeligere at studere i andre lande – både for danske unge og for unge fra andre lande. Så undgår vi snyd og fup.
Jeg tænker igen på TV-serien Blekingegade og på at undervisningsministeriet vil sende studerende til udlandet. Som jeg skrev i sidste indlæg så er jeg bange for at de når de er derude kan miste overblikket over de store linier i verdenspolitiken og fatte sympatier for terroristers sager blot fordi at de ser nogle som lider på samme måde som vores ældre der ikke længere kan få efterløn.
Det var tilsyneladende hvad der skete for medlemmerne af Blekingegadebanden. På trods af at PLO lavede terrorhandlinger og Israel blev angrebet så mange gange af Palestinænsere og nabolandene, så fokuserede medlemmerne på nogle uheld i en flygtningelejr i Beirut hvor at nogle allierede til Israel reagerede som det er helt almindeligt hvis vi ser på hvad Danmark har sagt OK til med hensyn til Tibet nu hvor at vi alle skal være fine venner og sikre den frie verdenshandel.
Hvorfor skal danske studerende ud i verdenen? Tænker Politikerne ikke på hvilken negativ påvirkning som disse studerende kan give danske unge når de kommer hjem igen. Efter nogen surfen fandt jeg frem til at det netop var en lærer som hed Gotfred Appel der lærte de unge op som senere blev medlemmer af Blekingegadebanden.
Jeg synes at risikoen er for stor til at man skal åbne for at flere danske unge rejser ud.
Jeg er stadig lidt rystet over Ulandenes opførsel på COP15. De tåbelige demonstranter udenfor tog jvf. vores skolelærer helt opmærksomheden fra denne afpresning. Kom de til København for at lave en klimaaftale i det hele taget?
Jeg så også Blekingegade i Søndags. Jeg har læst at undervisningsministeren gerne vil have at bla. lærere og pædagoger skal til udlandet for at have noget erfaring. Kan man ikke risikere at få nogle mennesker hjem der har lige så afvigende holdninger som disse røvere havde? Medlemmerne af Blekingegadebanden sympatiserede netop med Palæstinenserne fordi at de jvf. vores Geografilærer faktisk havde besøgt disse steder. Det troede jeg ikke at man kunne uden at blive dræbt eller bortført for løsepenge.
Hvad hvis danske studerende f.eks. to til Sri Lanka hvor at et tamilsk mindretal holdes i lejre og hvor at regeringshæren kørte hen over civile med kampvogne fordi at det internationale samfund jvf. vores geografilærer havde fået lov til at lave etnisk udrensning fordi at Tamilerne var på den internationale terrorliste. Kunne de så ikke komme hjem med sympatier for Tamilerne, hvis der er nogen som overlever regeringshærens handlinger?
Jeg er faktisk lidt bange for fremtiden, når jeg tænker på de mange fremmede synsindtryk der kan komme til vores fredelige land.
Men jeg er også bekymret for at skulle betale. Vi havde lidt om Zimbabwe eller Rhodesia’s historie. Da Mugabe kom til landet og de forskellige befolkningstyper blev ligestillet så fungerede landet. I København stillede han sig op og beklagede sig over at klima-forandringer havde medført hungersnød. Men hvilket klima taler han om. Er det ikke det politiske klima, der er årsagen, når han smider de veluddannede med viden om landbrug ud af landet og erstatter dem med venner, familie og bekendte, der måske er dygtige til politik og undertrykkelse men ikke har en pind forstand på landbrug.
Jeg mener: Hvis alle lande gjorde som det er sket nede hos Mugabe, så kan de stå med hatten i hånden i al evighed og kræve vores skattekroner? Hvor længe kan de gøre det før at det er os som er de fattige?
Jeg er meget bange for at alt der har med udland at gøre vil være med afpresning at gøre.
Hvad har de imod os?
Et par af mine kammerater havde fået den gode ide at vi skulle finde et etværelses med låg og så arbejde sommeren over ved Ranum så vi kunne tjene penge på feriecenteret.
Jeg havde fået mine forældre til at sige god for det og min far til at stå på lejekontrakten, men så gik feriecenteret ned. Hele feriecenteret blev lukket!
Det var penge og strand som kunne have gået op i en højere enhed.
Hvad er der galt med økonomien?
Det er godt nok nederen.
Jeg risikerer at skulle undvære solen hele sommeren, hvis jeg skal arbejde nede i Aalborg Syd og fremstå som en blegfis. Det er ikke bare nederen. Det er meget nederen.
En person som jeg ikke havde regnet med at se foreløbig dukkede op i går. Min fætter er blevet herover på 14 dages ferie. De har det klima halløj i København og han som mange andre teenagere er blevet sendt ud på landet indtil at det er blevet overstået fordi at forældrene ikke ville risikere at han skulle blive arresteret ved en fejl som det skete for en af Onkel’s arbejdskollegaer i forbindelse med ungdomshusets rydning.
De kører 2 holds skift på min onkels arbejdsplads, som er en slags emballagefabrik. Han kom hjem fra det sene skift og som han sagde så skal han ikke ligge under for vandalers hærgen, så han stoppede for en pizza på vej hjem. Da han stod foran sin opgang havde folk smidt cykler og andet skidt så han ikke kunne komme ind og da han var ved at fjerne det kom han inddirekte i avisen for at være blandt dem der blev fanget i en knibtangsmanøvre. Han kom først hjem dage senere.
Da min fætter efter at være knækket af sit nederen uddannelsesophold herovre er begyndt at hænge ud sent, ville min onkel gerne spare ham “turen i hundeburene” som de kalder det nye anlæg i Valby, så nu bor han her. Overtrætte politibetjente vil jvf. min onkel sikkert arrestere alt og alle de kan komme i nærheden af. Selv deres civilklædte maskerede kollegaer, som de plejer at sende ind blandt de protestrende mennesker.
Vi har ikke set meget til min fætter. Han har ligget i sengen siden at han kom. Han spiser ikke rigtigt noget. Jeg kan godt forstå ham. Han havde det virkelig dårligt ved at være så mange hundrede kilometre fra sit hjem. Det er sku forkert at unge mennesker som os skal rejse land og rige rundt blot for at få en uddannelse. Men der er ikke så meget at gøre med det nu. De må se at få slås færdig i København.
Jeg kunne dog godt tænke mig at få fat på et COP15-id kort så jeg kunne besøge en dame, men tør ikke at nærme mig København på grund af at jeg frygter at blive arresteret for noget absurd. Det er lidt nederen.
Jeg skimmede de gamles avis idag.
En avis artikel fik min interesse.
Jeg ved at jeg nok vil blive kaldt doven, men jeg vil ikke røre en finger ud over det nødvendige. Den lære som jeg har kunnet drage fra min forældres generation er at hårdt arbejdende mennesker bliver snydt. Mine forældre kan ikke få efterløn, som ellers har været omdrejningspunktet i vores samfund. Hvad har de så arbejdet for? Jeg kan læse skuffelsen i deres ansigter over samfundets svigt hver gang at jeg møder dem.
Det må være nederen at være i deres sko.
Jeg tror at mine forældre på en eller anden må have en sjette sans. De har tidligt sørget for at jeg har mistet den ungdommelige naivitet som vi oftest stemples for at have. For nogle år siden fandt jeg mig et sted hvor at kynismen der ellers er forbeholdt mennesker der har været omkring og har levet indfandt sig i løbet af dage.
Jeg lærte en masse om mig selv og hvor vigtigt det er at tænke på sig selv først og fremmest.
Men artiklen i Ekstra Bladet tager lidt let på fakta. Når Sverige og Norge kan overhale os, så er det fordi at mange af deres unge tager herned for at studere og de har en uretfærdig fordel i form af at deres karaktersystem er blevet designet til at kunne udkonkurrere vores. De satser simpelthen på at ligge vores samfund til last istedet for at blive derhjemme og studere hvor at de hører til.
Ja, Jomfru Ane gade lokker. Det har de jo ikke derhjemme.
Men som sagt:
Jeg gider ikke at yde noget ekstra når jeg som almindelig dansker er oppe imod international forskelsbehandling og diskrimination.
