Et par af mine kammerater havde fået den gode ide at vi skulle finde et etværelses med låg og så arbejde sommeren over ved Ranum så vi kunne tjene penge på feriecenteret.
Jeg havde fået mine forældre til at sige god for det og min far til at stå på lejekontrakten, men så gik feriecenteret ned. Hele feriecenteret blev lukket!
Det var penge og strand som kunne have gået op i en højere enhed.
Hvad er der galt med økonomien?
Det er godt nok nederen.
Jeg risikerer at skulle undvære solen hele sommeren, hvis jeg skal arbejde nede i Aalborg Syd og fremstå som en blegfis. Det er ikke bare nederen. Det er meget nederen.
En person som jeg ikke havde regnet med at se foreløbig dukkede op i går. Min fætter er blevet herover på 14 dages ferie. De har det klima halløj i København og han som mange andre teenagere er blevet sendt ud på landet indtil at det er blevet overstået fordi at forældrene ikke ville risikere at han skulle blive arresteret ved en fejl som det skete for en af Onkel’s arbejdskollegaer i forbindelse med ungdomshusets rydning.
De kører 2 holds skift på min onkels arbejdsplads, som er en slags emballagefabrik. Han kom hjem fra det sene skift og som han sagde så skal han ikke ligge under for vandalers hærgen, så han stoppede for en pizza på vej hjem. Da han stod foran sin opgang havde folk smidt cykler og andet skidt så han ikke kunne komme ind og da han var ved at fjerne det kom han inddirekte i avisen for at være blandt dem der blev fanget i en knibtangsmanøvre. Han kom først hjem dage senere.
Da min fætter efter at være knækket af sit nederen uddannelsesophold herovre er begyndt at hænge ud sent, ville min onkel gerne spare ham “turen i hundeburene” som de kalder det nye anlæg i Valby, så nu bor han her. Overtrætte politibetjente vil jvf. min onkel sikkert arrestere alt og alle de kan komme i nærheden af. Selv deres civilklædte maskerede kollegaer, som de plejer at sende ind blandt de protestrende mennesker.
Vi har ikke set meget til min fætter. Han har ligget i sengen siden at han kom. Han spiser ikke rigtigt noget. Jeg kan godt forstå ham. Han havde det virkelig dårligt ved at være så mange hundrede kilometre fra sit hjem. Det er sku forkert at unge mennesker som os skal rejse land og rige rundt blot for at få en uddannelse. Men der er ikke så meget at gøre med det nu. De må se at få slås færdig i København.
Jeg kunne dog godt tænke mig at få fat på et COP15-id kort så jeg kunne besøge en dame, men tør ikke at nærme mig København på grund af at jeg frygter at blive arresteret for noget absurd. Det er lidt nederen.
Jeg skimmede de gamles avis idag.
En avis artikel fik min interesse.
Jeg ved at jeg nok vil blive kaldt doven, men jeg vil ikke røre en finger ud over det nødvendige. Den lære som jeg har kunnet drage fra min forældres generation er at hårdt arbejdende mennesker bliver snydt. Mine forældre kan ikke få efterløn, som ellers har været omdrejningspunktet i vores samfund. Hvad har de så arbejdet for? Jeg kan læse skuffelsen i deres ansigter over samfundets svigt hver gang at jeg møder dem.
Det må være nederen at være i deres sko.
Jeg tror at mine forældre på en eller anden må have en sjette sans. De har tidligt sørget for at jeg har mistet den ungdommelige naivitet som vi oftest stemples for at have. For nogle år siden fandt jeg mig et sted hvor at kynismen der ellers er forbeholdt mennesker der har været omkring og har levet indfandt sig i løbet af dage.
Jeg lærte en masse om mig selv og hvor vigtigt det er at tænke på sig selv først og fremmest.
Men artiklen i Ekstra Bladet tager lidt let på fakta. Når Sverige og Norge kan overhale os, så er det fordi at mange af deres unge tager herned for at studere og de har en uretfærdig fordel i form af at deres karaktersystem er blevet designet til at kunne udkonkurrere vores. De satser simpelthen på at ligge vores samfund til last istedet for at blive derhjemme og studere hvor at de hører til.
Ja, Jomfru Ane gade lokker. Det har de jo ikke derhjemme.
Men som sagt:
Jeg gider ikke at yde noget ekstra når jeg som almindelig dansker er oppe imod international forskelsbehandling og diskrimination.
Jeg vil hellere sidde i klassen og sove end at tage fri fra skolen for at arbejde for en befolkning i et land, der selv har gjort alt for at bringe sig i den situation, som de er i.
Der var orden i dette smukke land som Cecil Rhodes opbyggede i respekt for den indfødte kultur indtil at den nuværende præsident kom til. Han har kørt landet i sænk og nu er de nød til at acceptere almisser. Vores historielærer har fortalt os hvordan at forfatteren Georges Remi allerede i 1930 så malende beskrev hvorfor at det aldrig ville fungere i Afrika når vi gennem en omrejsende journalist følger hans oplevelser i det der i dag kendes som Den demokratiske republik Congo. Demokratisk er så gavmildt et ord, hvilket to Nordmænd nok vil være enige med mig i. Der er ikke meget demokratisk over Congo selvom at det fik en af de nok mest grundige forberedelse oplæg til selvstændighed, da Belgierne trak sig ud.
Der er intet, absolut intet sted hvor at Mugabe kan lade en fyr som Saddam Hussein stå tilbage. De har begge gennemført de samme slags grusomheder i mod deres befolkning og der rejser sig straks et spørgsmål om hvorfor at dette land ikke forlængst er blevet invaderet. Svaret på dette spørgsmål er let: De har ingen olie.
Hvorfor så spilde tid på dem i forbindelse med operation Dagsværk? Hvad er den skjulte agenda?
Måske findes den i at Operation Dagsværk blev stiftet i en tid, hvor at Mugabe var en frihedshelt for de unge, fordi at han omstyrtede en valgt regering der havde fået et dårligt ry. I disse kredse er man ikke glad for at datidens helt er forvandlet til nutidens despot. Det er nederen for dem.
Men jeg gider ikke at være med til hvidvask af historien og ærlig talt så siger det mig heller ikke meget om de har noget som helst i dette land at gøre godt med. Vi har mindre og mindre i Danmark. Det seneste påfund skulle være betaling for undervisning på universiteterne. Det ville ligge et alvorlig pres på forældrene. Har de ikke penge til børnenes uddannelse, så slutter børnenes muligheder før at de starter. Er Danmark en velfærdsstat. Jvf. mine forældre er der ingen efterløn mere så en velfærdsstat er Danmark ikke.
Hvis man vil vide lidt mere om operation Dagsværk, så se hjemmesiden:
Det er ikke artige sager man kan læse der.
Det kan ikke være meningen at man skal bruge sin vigtige undervisningstid på andre mennesker. Der er i hvertfald ikke nogle folkeslag ude i verdenen som tænker på Danmark og med alt det som flyder og alle de muligheder vi unge ikke længere har burde der være brug for nødhjælp til Danmark fremfor nødhjælp fra Danmark.
Man føler sig snart hensat til Iran eller Utah (En fra klassen var fange eller udvekslingsstudent der et års tid).
Det trækker langsomt i retning af at der er nogle som vil forbyde køb af alkohol for unge under 18. Så bliver det ligesom i USA hvor at unge kommer i institution for at forfalske ID-kort eller være på stoffer istedet, når de ikke kan drikke.
Min familie fra Sjælland snakkede om det da de hentede min fætter hjem til Djævleøen. På deres lokale Folkeskole sælger pusherne stoffer gennem hækken ud til Susåen. Vi taler om salg til unge knap nok konfirmeret. Det er forkert, men hvad skal de unger gøre? De kan ikke gå ned i supermarkedet og købe øl!
På Gymnasiet har de en fredagsbar og den har reddet min røv flere gange. Uden de kammerater som jeg hænger ud med om fredagen havde jeg ikke fået de rette tip til at klare opgaverne i matematik. Et forbud for køb af alkohol for unge under 18 vil ikke blot være nederen. Jeg ville droppe ud og tage arbejde på en arbejdsplads hvor at der er voksne kollegaer man kan drikke med.
Min klassekammerat som var i Utah boede i en by som hedder St. George. Han fik virkelig skubbet til mit efterskolemareridt (Ja, jeg vågner badet i sved med tanken om at være tilbage ude i skoven mellem Ringsted og Roskilde) da han fortalte om at hovedgaden rummer den ene aflåste efterskole efter den anden hvor at unge typisk fra Californien hvor at der er visse regler bliver slæbt til i håndjern og fodlænker ligesom hende den politiske fange Camilla Broe. Der er simpelthed firmaer som lever af at hente teenagere i deres hjem betalt af forældrene blot fordi at de har smagt en enkelt øl eller ikke vil spise spinat. Det kan man også læse om i et gammelt nummer af Berlingeren.
Der er for nederen!!
Sådan skal det ikke være i Danmark. Danmark skal ikke være en politistat for unge under 18 år. Jeg vil ikke være fange i mit eget land uden tilladelse til at more mig eller være glad. Det har jeg prøvet en gang i mit liv. Det skal aldrig ske mere.
Jeg så at man planlægger at bygge et universitet i Kina.
Hallooo!!!!
Det er i de store byer her i Danmark at vi har brug for pladserne. Alt for mange bliver pisket ud i de små byer hvor at deres forældre så kommer til at hænge på små usælgelige lejligheder.
Det kan ikke være meningen at fordi at man drømmer om at komme videre i livet skal smide forældre, kæreste og kammerater væk. Det er en for høj pris at betale.
En kammerat som dog har taget turen til Roskilde var ved at dø af grin over at det netop blev Kina dette nye center skulle placeres i. Som han siger. Det har de prøvet. Kinesere er rene slaver som er vant til at blive fortalt hvor skabet står og kan de ikke fatte det, så venter et nakkeskud. Der dukkede nogle op i Roskilde og de var knapt noget 5 meter ned af gangen før at de sad fast og ventede på at blive ført til biblioteket og ovenikøbet at få udpeget hvad de skulle læse og skrive efter.
Det gik derfor hurtigt i sig selv.
Min kammerat sendte mig en artikel som fortæller lidt om at kravene til selvstændighed ikke trænger ind i hos mange udenlandske studerende. De skal bæres på hænder og fødder.
Det kan så medføre at det sammen niveau falder til gene for alle de studerende – ikke mindst de danske, der om nogle betaler gildet.
Jeg husker episoder fra fredagsbaren på Gymnasiet. En fredagsbar er vital for socialiseringsprocessen. Det er bare så nederen, når de ansvarlige studerende har glemt at købe ind.
Der er nogle i min klasse som jeg aldrig har talt med og som jeg kun kender navnene på fordi at jeg kort tid før at jeg skrev dette slog deres navne op. Årsagen er at de ser sig for fine til at drikke sammen med os. De fejrer iøvrigt deres højtid i nat, så jeg tvivler på at de kommer i skole imorgen.
Men tilbage til univerisitetet i Kina. Hvem har dog fået den vanvittge ide?
Og så skal unge danskere rejse derud. De kommer hurtigt i problemer og så nytter det ikke at de når at flygte ud. Vi husker Camilla Broe, der leger politisk fange i Florida indtil at de kan få en skueproces på benene. Hvem vil risikere sit liv ved at rejse til Kina, hvor loven er noget anderledes end i Danmark?
“Siden at du kom hjem fra efterskolen har du været negativt imod hele verdenen” sagde min mor den anden dag. Siden kom hun så med en lang udredning om at de mere end noget har fortrudt at de lod mig rejse og ikke straks meldte mig ud, da det ikke gik. Den lange udredning valgte jeg at overhøre, men den første sætning fik mig til at tænke.
Det er måske sandt at dette massive overgreb som jeg blev udsat for har sat sig livsvarige spor i min sjæl. Jeg følte mig som den politiske fange Camilla Broe som sendt til Florida på et ukendt anklageskrift. Jeg blev placeret under forhold som var mig komplet ubekendt og langt fra mit lokalsamfund. Jeg måtte konstatere at selvom vi nok tilhører samme land, så er der en massiv forskel på vores levevis. En forskel som kan give ar på sjælen, hvis man ikke får muligheden for at trække sig ud igen.
Jeg tror at det som gav udslaget var at der blev stillet betingelser for min befrielse kombineret med en form for selvbebrejdelse over at jeg faktisk tog afsted frivilligt. Jeg var ung og naiv dengang. For ung, for naiv. Græsset var grønnere på den anden side tænkte jeg. Mand hvor blev jeg voksen på 14 dage. Det er rigtigt at man siger at efterskoler giver en 7 år for det ene år at man er der. Jeg vil påstå at de første 6 år gives i løbet af de første 14 dage. Pludselig var min barndom væk. Pludselig havde jeg den kynisme voksne ellers er de eneste til at bære rundt på.
Jeg har tænkt nøje over om der var nogle positive sider af mit ophold. Ja, jeg skal ihvertfald ikke være udvekslingsstuderende. I kommer ikke til at se mig siddende i et amerikansk fængsel fordi at jeg valgte at rejse hjem istedet for at hjælpe et fremmed regime for jeg rejser slet ikke ud af landet mere.
Der er iøvrigt nyt om min fætter som har boet hos os næsten på fast basis. Han kan nu vende hjem til sin familie. Vi har forsøgt at pakke ham ind, men han lider et afsavn som mange unge danskere i denne hårde tid. Jeg håber at han får det godt selv om han nu må vælge at finde en anden levevej frem over.
Jeg synes at jeg og de unge på min alder møder så meget modgang. Arbejdspladser forsvinder fordi at de lande vi skal konkurrere med ikke har social omfordeling via skattesystemet som min lærer vil kalde det. De accepterer at deres fattige dør af sult. Alligevel så sender vi arbejde til disse lande.
Hvad skal vi gøre? Skal vi efterligne disse lande? Vi er jo medlem af EU og min lærer snakker om harmonisering som om at det går ud på at vi alle skal have det lige dårligt.
Jeg synes ikke at jeg er for negativ når man ser på hvilken verden jeg vokser op i, men min mors sætning skuer alligevel i mine øre for hvad hvis:
Hvad hvis jeg aldrig havde set en efterskole?
Havde jeg så stadig været et barn med evnen til at fatte umiddelbar glæde?
Kunne jeg fortsat tro på at græsset er grønnere på den anden side?
Kunne jeg forsat tro på at der er reel nød ude i verdenen, selvom at alle efterhånden afsløres som svindlere?
Jeg det ikke. Er det forkert at tænke på den vej som ikke blev taget?
Det har aldrig været mere usikkert at være ung i Danmark.
På grund af vores overlegne uddannelsessystem strømmer udlændige til, når de ikke kan få kvalitetsuddannelse i deres hjemlande og de holder os andre ude eller tvinger os til at rejse til fjerne afkroge som Slagelse eller Esbjerg for at få vores uddannelse. På den måde mister vi kontakten med vores familie og venner. Dette massive tab er vi så nogle, deriblandt mig, som ikke er parate til at lide. Derfor får vi ingen uddannelse.
Derfor er jeg glad for at Folketinget nu regner med at det skal koste 3.000 kr. at tage den prøve som skal sikre dem statsborgerskab i Danmark.
Måske kan det sende et signal om at de ikke er velkomne i Danmark. Det er ikke fordi at jeg har noget i mod dem og faktisk har jeg ondt af dem. De tror at de kommer til noget bedre, men de ved ikke hvor hårdt vi egentlig arbejder. Bare se på al den ballade der var med nogle kinesere for år tilbage. De misforstod helt hvad det ville sige at studere. Her i landet er der ikke nogen som kommer og tæver dig, hvis du ikke laver dine ting. Dine forældre slæber dig ikke til en boot camp, hvor at du kan bestå eller dø hvis du klarer dig dårligt i skolen. Så resultatet er at de generelt klarer dårligere og samtidig trækker alle andre ned. Både for deres skyld og for vores skyld burde de holde sig væk.
Vores land er hårdt ramt af alle de ekstra udgifter som denne indvandring medfører og nedskæringer ses alle vegne. Arbejdsløsheden er steget kraftigt på det seneste og det står klart at der snart må ske noget. Du får svært ved at finde et land, hvor at befolkningen har det så hårdt som os.
Men denne nye afgift giver et spinkelt håb om en bedring. Lad os alle krydse fingre.
Det er snart helt umuligt at finde ud af hvad man skal sigte efter. Først og fremmest så blev ens eksamen på grund af forskellige omstændigheder ikke just brugbar. Der skulle suppleringskurser til og det kan ikke være meningen at den sommer i ens liv som formentlig er den sidste med rigtig fest skal spildes blot fordi at en studievejleder rådgav en om det forkerte niveau i et fag.
Men kørt er kørt. Jeg har hængt beviset op på væggen og finder mig et arbejde. Der går nogle år før at mit kørekort kan bruges på samme måde som de gamles. De har kørt som sælger, men hvis jeg kører som dem så ryger kortet, hvor at de højest risikerer et klip. Når jeg ikke kan være lige så effektiv som dem, så lader jeg være.
Men planen er indtil videre at arbejde lidt omkring og få tiden til at gå til at jeg kan køre igennem.
Så hører jeg at en kommision vil gøre det dyrere at få efterløn. Jeg troede ikke at jeg hørte rigtig. Mine forældre er snart ved den alder hvor at de kan trække sig tilbage på efterløn. Jeg kan se på dem at livet ikke har behandlet dem godt. Blodtrykket er helt i top og alt for mange kilo på sidebenene har givet dem problemer med ryg og ben. Som de siger havde de ikke regnet med at leve så længe, de har altid valgt at leve godt. Som resultat af dette er de nedslidte.
Hvad med mig? Jeg vil ikke gå i munkekloster. Jeg vil have lov til at gå i byen fra torsdagen med et job der ikke kræver at man giver det en tanke udenfor arbejdstiden, nu hvor at Camilla Broe sagen viser at det er blevet for farligt at rejse til udlandet.
Heldigvis var der tilstrækkelige med politikere på Christiansborg, som havde mandshjerte til at skyde forslaget ned.
Men fremtiden er usikker for mennesker som mig der blot vil arbejde lidt og fortsætte med at bidrage til at Danmark forbliver den gladeste nation i verdenen.
Så er det at man bliver lidt sur over at folk vil lave støtte koncerter for afviste asylansøgere. Hvad har de gjort for landet? Jo, nogle af dem hæver diverse sociale ydelser imens at de er højt lønnet i andre lande.
Hvis vi skal lave koncerter for dem, så bør vi også lave koncerter for Camilla Broe og os andre der konstant risiker at miste vores borgeret til efterløn, blot fordi at nogle kommisioner vil i medierne.
Vi er i sandhed den mest pinte befolkning på jorden og der er ingen som vil hjælpe os.
Det er lidt af en rørende artikel, som Politiken bringer omkring Wissam, der er en af de Irakere, som står på listen til udvisning.
Og indrømmet han har gjort en indsats for at passe ind. Havde man ikke valgt at styrte Saddam Hussein som led i krigen mod terrorisme, så havde han formentlig fået permanent asyl.
Men sådan blev det ikke. Iraq er klar til at modtage deres borgere i et befriet og fredeligt land.
Der har selvfølgelig været røster fremme om at landet ikke er så fredeligt som Danmark, men vil det være retfærdigt at måle deres dagligdag med vores når der er tale om to forskellige kulturer med forskellig værdigrundlag? De bedste til at vurdere om deres land fungerer må være det folkevalgte styre som landet har. Især de sidste dage har vi følt hvor irriterende det er når internationale organisationer kritiserer vores valg.
Det er selvfølgelig ikke sjovt at skulle starte et voksenliv i usikkerhed og her er vi faktisk placeret i en ens situation.
Jeg ved ikke hvordan at jeg skal klare mig, når jeg en dag er færdig med at arbejde. Jeg mener, jeg har set hvordan at lyset i mine forældres øjne slukkede da vore politikkere ødelagde efterlønsordningen. Hvad skal der sket med mig, når alt fejlede så grusomt for mine forældres generation?
Det lyder grusomt, men den eneste realitiske løsning er at de rejser hjem. Det gør ondt på mig når jeg ser på hvor meget at mine forældre har mistet og det siger på trods af alle de sammenstød vi har haft. Det var trods alt mig selv der var dum nok til at plage om at tage på efterskole uden at have undersøgt hvilke latterlige krav de havde.
Nu er Danmark som følge af at vi har forsøgt at redde hele verdenen blevet et plaget land og for at kunne rejse os selv, så må vi skue indad og rette ulighederne op, så vi igen kan skaffe befolkningen en ordentlig efterløn. Først da kan vi have overskud til at tage os af andre befolkningsgruppers nød.
Wissum begik kun en fejl. Han valgte et land, hvor at befolkningen i dag er lige så nødlidende som befolkningerne i selv de mest krigshærgede lande. Der er ingen vilje til livet mere, når vi intet har at se frem til og derfor må vi skære ind til benet med hensyn til vore udgifter, selvom at det gør ondt.
